Dansk spids

Oprindelsesland: Danmark

Anvendelse
Gårdhund, vagthund, selskabshund.

Klassifikation
FCI Gruppe 5
Uden brugsprøve.
Racen er ikke anerkendt af FCI.

Historie
Dansk Spids er en gammel, dansk race, som har haft mange navne, som f eks
Grønlænderspids, Ulvespids og Samojedespids. Den var selskabshund hos den jævne
borger.
Dansk Kennel Klub indledte i 1988 med hjælp fra kendte hundefolk et opsøgende
arbejde for at tilvejebringe et grundlag for et videre avlsarbejde med denne herlige
spidshund.

Helhedsindtryk
Dansk Spids er en typisk spidshund lidt under middelstørrelse, rektangulært bygget og
med opretstående ører. Bevægelsen er let og effektiv. Kønspræget er udtalt.
Proportioner: Kropslængden er lidt større end skulderhøjden. Næsepartiet har samme længde som
skallen.

Temperament
Livlig, venlig, nysgerrig og modig. Udmærket som vagthund, men må ikke have
udpræget jagtinstinkt.

Skalle
Let hvælvet, med godt markerede øjenbrynsbuer.
Stop
Tydeligt markeret.

Næse
Sort eller brun.

Næseparti
Svarer til halvdelen af hovedets længde, godt aftagende i bredde og dybde udefter.
Næseryggen er lige.

Læber
Stramme.

Kæber, bid
Stærke kæber med veludviklet, fuldt tandsæt. Saksebid.

Øjne: Middelstore og klare, med et roligt, energisk blik. Øjenfarven er mørk. Øjnene må ikke
være udstående.

Ører: Opretstående, trekantede og brede ved basis. De er smidige og til stadighed i
bevægelse.

Hals: Middellang, kraftig og tør, med godt buet nakke. Hovedet bæres højt. Uden løs hud
ved struben.

Krop: Lidt længere end skulderhøjden, kraftigt bygget uden at være grov.

Overlinie : Vandret.

Manke : Markeret.

Ryg : Middellang og lige.

Lænd : Kort.

Kryds : Kort og afrundet.

Bryst : Rummeligt, ikke alt for bredt, med tydeligt forbryst. Ret langt og med dybde ned til
albuerne.

Underlinie : Bugen noget opkneben.

Hale: Højt ansat, båret oprullet ind over ryggen eller let hældende til siden. Når hunden er i
ro, kan halen bæres hængende.
Lemmer:

Forpart: Forbenene er lige, muskuløse og tørre. Vinklerne tillader fri bevægelse.

Forpoter : Let ovale, med godt hvælvede og sluttede tæer. Veludviklede trædepuder.

Bagpart: Bagbenene er kraftige og muskuløse, med normal vinkling, som tillader fri bevægelse
og yder kraftigt fraskub.

Bagpoter : Som forpoterne.
Bevægelse: Let og effektiv. Meget udholdende.

Pels:

Hårlag : Middellang dækpels med blød og tyk underuld. Lidt længere pels ved ørerne. På halen
er pelsen godt busket. Dækpelsen er tilliggende og må ikke stå ud fra kroppen.

Farve : Fra hvidlig over i bisquit (gullig-cremefarvet). Kan også virke svagt rosa, men må ikke
give et lysebrunt indtryk.
Størrelse: Skulderhøjde for hanner 43 til 49 cm, for tæver 39 til 46 cm.

Fejl: Enhver afvigelse fra de foregående punkter betragtes som en fejl, hvis betydning for
bedømmelsen skal stå i nøje forhold til afvigelsens omfang.
• Løse øjenrande.
Hunde, som tydeligt viser tegn på fysiske eller adfærdsmæssige abnormiteter, skal diskvalificeres.
Bemærk: Hanhunde skal have to normalt udviklede testikler i pungen.
Dansk Kennel Klubs bemærkning:
Forhold, der påvirker en hunds sundhed negativt, betragtes som en alvorlig fejl
Ω Ω Ω
Standarden udgivet af DKK i NOVEMBER 2003.
DKK’s Standard Komité, NOVEMBER 2003
¤ ¤ ¤ Denne standard har ikke tidligere været udgivet af DKK ¤ ¤ ¤